Ionforbindelser kaldes også salte. Det er let ud fra formlen, at se om det er en ionforbindelse. Når der indgår et metalatom i formlen, så vil vi betragte dt som et salt fx NaCl. Her er Na (natrium) et metal ( står til venstre for trappen i det periodiske system). Når salte opløses i vand, så spaltes saltet i ioner. Se animationen her med NaCl. Her kan du også se, at vand bliver ledende, når saltet opløses i vand. Leg lidt med animationen. Vi udvinder salt her i Danmark. Det sker bl.a. ved Mariager, hvor der i forbindelse med virksomheden er oprettet et saltcenter, som kan besøges. Billedet af saltkrystaller er fra denne webadresse
På denne side kan du se opbygningen af natriumchlorid. De grønne kugler er chlorioner og de blå er natriumioner. Natriumchlorid er opbygget i et iongitter med 6 chlorid-ioner uden om hver natriumion og 6 natriumioner uden om hver chlorid-ion. Tæl selv efter. Ander ionforbindelser er også opbygget som iongitre, men iongitrene kan have forskellige udseende.
Når at atom bliver til en ion, så afgiver eller optager den en til flere elektroner. Metalatomer afgiver elektroner og bliver til positive ioner, mens ikke-metalatomer optager elektroner og bliver til negative ioner. Ladning som skrives foroven efter atomsymbolet findes ved at bruge ædelgasreglen. Det er således nemt at finde ladningen for hovedgruppemetallerne. Det er svært at finde ladningen for undergruppemetallerne, da et undergruppemetal kan have forskellige ladninger. Tager vi igen natrium (et hovedgruppemetal)og finder dets placering i det periodiske system, så kan det nemt ses, at den vil afgive en elektron for at få samme elektronstruktur som en ædelgas. Natriumionen har derfor en +1 ladning. Chloratomet, som er et ikke metal, vil optage en elektron for at få ædelgasstruktur. Den får så ladningen -1. Se animationen her
Vi har også haft lidt om navngivning af ionforbindelser. I navnet indgår først metalatomets navn og navnet afsluttes med ikke-metalatomet med endelsen -id. Fx natriumchlorid (der er dog undtagelser med navnet for den negative ion fx oxid, sulfid, nitrid). Er den negative ion sammensat, så kan du finde de fleste navne på ionerne i Kend kemien 1 s. 224. Ofte ender de på -at eller -it. Du kan læse mere om navngivningen her.
